Officiel fanklub

Stiftet 17 august 1995

TOP 5 i 1.division 2010/11

Nr. 1 AGF (8-2) 10 p.
Nr. 2 Fredericia (7-4) 10 p.
------------------------------------------------------
Nr. 3 FC Vestsjælland (10-6) 9 p.
Nr. 4 AB (9-4) 8 p.
Nr. 5.Vejle (7-4) 8 p.


NYHEDSBREVE

INDMELDELSE

MEDLEMSFORDELE

VEDTÆGTER FOR AB FOREVER

VEDTÆGTER FOR TIFO GRUPPEN

AB LINKS

GALLERI

AB FOREVERS HISTORIE

BESTYRELSEN

MAN OF THE MATCH

AB ARKIV

AB BEDRIFTER

KONTAKT

BESTYRELSEN


Sæsonen 2010-11, hvem sidder egentlig i bestyrelsen?

Som alle sikkert ved, så var der ekstraordinær generalforsamling d. 11. juni 2009.
Her skulle AB Forever´s skæbne afgøres idet både formand og kasser ønskede at træde tilbage før den egentlige generalforsamling, som finder sted til februar 2010.
Dette betød at vi måtte sige farvel til to hårdarbejdende AB kvinder; Charlotte og Lone, som har brugt et hav af frivillige timer i fanklubben.

Denne beslutning betød samtidig at fanklubben ikke kunne fortsætte, hvis ikke der blev fundet to nye personer til posterne. Og trods manges store kærlighed til AB, så var der desværre ikke særligt mange der ønskede at gå ind i bestyrelsesarbejdet.

Men som de fleste ”Eventyr” endte historien godt, da begge poster blev besat, og fanklubben dermed ”overlevede”.

Fanklubben består nu af syv medlemmer, som skal udføre et stort frivilligt arbejde indtil næste generalforsamling. Derfor håber vi på en massiv opbakning på alle kanter til den kommende sæson, hvor der i hvert fald er lagt i ”ovnen” fra AB A/S side til noget stort.

Det er også vigtigt for os, at I hjælper til med at sprede det gode budskab om såvel AB, som AB Forever, så vi ikke til næste generalforsamling står med samme problem.
AB Forever skal som navnet siger, ”FOR ALTID” bestå.

Derfor skal vi komme med en opfordring til alle AB fans om, at tænke på om I efter juleferien kunne tænke at deltage på den ene eller anden måde i bestyrelsesarbejdet.
Vi har altid plads til en eller flere ildsjæle med grønt blod i årene og et ægte AB hjerte.

Vi har derfor valgt at fortælle lidt om, hvem vi ”egentlig” er i bestyrelsen, og hvad vores funktioner i AB Forever er.





Formand

Christian Drewer, Alder 35 år, bopæl: Stenløse
Jeg har fulgt AB siden slutningen af 90´erne, og blev rigtig bidt af ”Det grønne” efter pokalsejren i 1999, hvor AB´s kampe helt automatisk blev indkodet i mine weekendplaner.
Dette har givet en masse gode oplevelser, men også nogle Laaaaange søndage de sidste par år, hvor vi jo som bekendt har haft meget svært ved at vinde fodbold kampe.
Men jo mere vi tabte desto mere voksede min støtte/kærlighed for klubben.
AB er for mig ikke bare fodbold, det er en klub med en stolt historie og en masse dejlige mennesker i og omkring klubben. Via mit job har jeg haft fornøjelsen af at være en del af sponsornetværket de sidste fem år.
I 2006-07 sad jeg i AB Forever´s bestyrelse, hvor jeg skrev en masse artikler omkring de daværende spillere, men valgte at træde tilbage grundet flytning fra kommunen, samt tidspresset som to små hjemmeboende børn helt naturligt kræver. Sidste sæson som netop er afsluttet må siges at være et stort plaster på såret efter de sidste mange års manglende resultater.

Derfor var det også trist for mig at læse at AB Forever måske skulle nedlægges.
For helt ærligt… fremtiden har vel næppe været mere ”lysegrøn” end netop nu med et hav af sejre, og en vision 2010 med spændende udsigter.
Derfor måtte AB Forever på ingen måde ”lukkes”, nu hvor der virkelig er fremtidsudsigter for AB. Og når vi rykker op i Superligaen, så ville det da være sørgeligt, hvis AB ikke engang havde en fanklub. Derfor valgte jeg, at tilbyde noget af min fritid og blev valgt ind som formand.

Mine tip for sæsonen 2010-11
Nr.1: AGF
Nr. 2: FC Vestsjælland
Nr. 3: Fredericia
Nr. 4: AB





Næstformand

Thomas Pedersen, Alder 32 år, bopæl: Brønshøj

Jeg er født og opvokset i Gladsaxe den bydel der hedder Mørkhøj. Jeg har været ab fan siden 1996.

1999 blev jeg Uglen det var rigtig sjovt at rende rundt på banen det var jeg i 7 år hvorefter jeg blev kontrollør på stadion og det er jeg stadigvæk.

Jeg blev valgt ind i AB Forevers bestyrelse i 2004, hvorefter jeg i 2008 blev valgt til næstformand, og sidder med i DFF.

Til daglig arbejder jeg hos Carlsberg hvor jeg laver fadølsanlæg.

Mine tip for sæsonen 2010-11
Nr. 1: AGF
Nr. 2: Fredericia
Nr. 3: AB





Kasserer

Lars Kjeldergaard, Alder 48 år, bopæl: Skovlunde
Er barnefødt i Gladsaxe Kommune og boet i Bagsværd hele min barndom, har spillet fodbold som
knægt i AB og startede med at følge førsteholdet i 1967 og kan huske de blev Danmarksmestre med
bl.a. Kresten Bjerre på holdet og som i dag er en af mine rigtig gode venner.
Gik ind i bestyrelsen sammen med Christian da der var optræk til at AB Forever var ved at lukke og, det ville have været en kedelig udvikling nu hvor AB igen har rejst sig.

Mine tip for sæsonen 2010-11
Nr. 1: AGF
Nr. 2: HB Køge
Nr. 3:FC Vestsjælland
Nr.4: AB





Bestyrelsesmedlem

Ann-Marie Munkholm, Alder 21 år, bopæl: Bagsværd

Jeg har fulgt AB siden 2006, pga. min daværende kæreste er glødende AB fan, så jeg tog med på stadion for at se hvad det var for noget, og jeg har hængt ved lige siden, og fortryder intet. Jeg har fulgt intensivt med både til hjemme- og udekampe, så længe pengepungen tillod det, og det vil jeg stadig gøre.
AB er for mig, ikke kun en klub med skønne mennesker, det er en livsstil. Det er det i hvert fald blevet til for mig, og jeg går op i det med liv og sjæl.
Det er min første periode som menigt bestyrelsesmedlem i AB Forever, og ser frem til at gøre noget for klubben. Jeg har som udgangspunkt til opgave at holde orden på vores Tifo gruppe, som blev oprettet af Kenneth Schönemann. Der udover er det mig, der laver interviews med MOM (kampens spiller), og før hjemmekampene vil jeg være at finde i øvre lounge (René Henriksen Lounge) til vores arrangementer med spisning.
Da jeg hørte AB Forever muligvis skulle lukke og slukke, tænkte jeg, hvad kan jeg gøre for at det ikke bliver en realitet, jeg sad allerede i bestyrelsen, men følte mig ikke klar til hverken posten som formand eller kassér, da disse to poster kræver noget særligt.
Men som alle nu ved består AB Forever, og jeg vil i hvert fald gøre mit til, at det bliver sådan.

Mine tip for sæsonen 2010-11
1. AGF
2. HB Køge
3. Fredericia
4. AB








Bestyrelsesmedlem

Jørgen Melohn, Alder 69 år, bopæl: Søborg

Jeg har boet i Gladsaxe i 45 år, og efter jeg har fået børnebørn, og min kone er kommet ind i AB forever, går snakken ikke om andet her i hjemmet. Min interesse for AB er steget meget, og jeg syntes at som Gladsaxe borger støtter man sin lokale fodboldklub, derfor vil jeg gerne hjælpe AB forever, så godt jeg kan så vi kan få flere medlemmer. Jo flere vi er til vores kampe, jo mere gavner vi vores spillere, vi skulle jo gerne rykke op næste gang, så der er noget at arbejde for.

Mine tip for sæsonen 2010-11
Nr. 1: Fredericia
Nr. 2: Næstved
Nr. 3: Vejle
Nr. 4: AGF
Nr. 5: AB





Bestyrelsesmedlem

Elise Melohn, Alder 66 år, bopæl: Søborg

Jeg går meget op i fodbold, selv om jeg ikke har så megen forstand på det, jeg syntes bare at det er sjovt, og jeg kan lide det sammenhold der er på tilskuerpladserne, så derfor kommer jeg til kampene, for at støtte holdet, og hjælpe AB forever så meget jeg kan.

Mine tip for sæsonen 2010-11
Nr. 1: Fredericia
Nr. 2: Vejle
Nr. 3: AGF
Nr. 4: AB





Bestyrelsesmedlem

Bonny Hansen, Alder 31 år, bopæl: København NV

Jeg er en rigtig Gladsaxe dreng, født og opvokset i Mørkhøj. Så jeg fulgt med AB hele mit liv. Hvem husker ikke pokalsejren 1999 og nedturen i 2001. Men kan nu, kun huske alle de gode sejre og minder. Jeg elsker og komme op og ser en god kamp, få et par fadbamser.

Mine tip for sæsonen 2010-11
1: AGF
2: Vejle
3: Fredericia
4: AB





Bestyrelsesmedlem

Kasper Viktor Petersen, alder 19 år, bopæl: Bagsværd

Jeg har fulgt AB siden mikroput-årene hvor jeg vogtede målet på ABs ungdomshold. I de første mange år var jeg passiv tilskuer på Gammel tribune sammen med min far. I 2006 bevægede jeg mig ud på min første bustur med AB Forever. Jeg kendte ingen, men er man med i fanbussen er der altid nogen at snakke med.
Den gode oplevelse er blevet gentaget mange gange siden, og jeg er vel at finde 14-15 gange på udebane i hver sæson. Der bliver rystet en del på hovedet af mig og AB i min klasse på handelsskolen i Lyngby, men mit engagement i og omkring AB og fanklubben har givet mig utrolig mange dejlige oplevelser og sejre. Jeg synes faktisk det er lidt synd for de andre i min klasse at de ikke oplever det samme. Tifo er et af mine store interesseområder, og det er da også på dette område jeg mener at kunne bidrage med ideer og tiltag i stor stil. Min mission er at skabe en endnu mere farverig og festlig ramme omkring ABs kampe om vi end spiller i Gladsaxe eller i Skive. Jeg vil desuden gøre mit for at skabe positiv dialog mellem de forskellige fangrupperinger i AB.
Jeg har arbejdet aktivt for AB Forever siden 2006, og på flere opfordringer valgte jeg at stille op til bestyrelsen ved den ordinære generalforsamling i januar 2010.
Jeg er i 99/100 tilfælde at finde i Sektion E når AB spiller i Gladsaxe, og jeg er som sagt også ofte med fanbussen til udebanekampene. Har du nogle spørgsmål eller forslag til nye tiltag i og omkring ABs kampe, er du naturligvis velkommen til at komme over på Sektionen og få en snak. Vi er altid glade for udefrakommende forslag.

Mine tip for sæsonen 2010/2011:
Nr. 1: AGF
Nr. 2: AB
Nr. 3: Vejle



 
ESP-consult - Avancerede, brugervenlige og søgemaskineoptimerede CMS løsninger.