Officiel fanklub

Stiftet 17 august 1995

AB-Lyngby 4-2

1-0 Kevin Bechmann Timm
2-0 Bassel Jradi
3-0 Marc Dal Hende
4-2 Marc Dal Hende


NYHEDSBREVE

BLIV MEDLEM

WALL OF FAME

VEDTÆGTER FOR AB FOREVER

UGLE HULEN

ABF MEDLEMSBLADE

GALLERI

AB FOREVERS HISTORIE

BESTYRELSEN

AB SPILLERE

AB ARKIV

AB BEDRIFTER

KONTAKT

Oliver Hansen redder point til AB i sidste minut

Et meget vigtigt point på udebane mod Skive blev idag hentet i kampens sidste minut.

Cheftræner Kasper Kurland havde en mindre overraskelse i startformationen til søndagens vigtige kamp i Skive, idet U/19 spilleren Younes Namli afløste karantæneramte Frederik Weibel, mens Magnus Christensen pga. udlandsrejse blev erstattet af Oliver Lund, der var tilbage efter karantæne i 2-1 sejren mod FC Roskilde. 17 årige Namli, fik en fin debut og var én af hele fire U/19 spillere i startformationen, hvor de andre var Martin Fisch, Lukas Lerager og Simon Okosun.

Glædeligt var det også, at backen Emil Farver var tilbage - i første omgang på udskiftningsbænken uden at komme på banen.

Kampen var meget lige, dog med et overtag til Skive IK, men samtidig viste ABerne en fantastisk vilje og moral i en kamp, hvor ABerne havde svært ved at få spillet til at hænge sammen.

Skive IK startede bedst og havde gode muligheder ned mod Nicolaj Bjerregaard i AB målet, der dog præsterede en glimrende kamp.

ABs bedste chance i de første 45 minutter kom efter et hjørnespark, hvor Rasmus Thelander var meget, meget tæt på at komme først, men manglede en støvlestørrelse for at score.

Kort før pausen kom hjemmeholdet foran 1-0, da Kristoffer Nygaard trak ind i banen fra venstre side og hans skud endte via Mads Brandis bag Nicolaj Bjerregaard, der var uden chance.

ABerne gav dog ikke op, og kom godt ud til de sidste 45 minutter, hvor en velspillende debutant Semere Haile afløste en lidt anonym Oliver Lund i ABs angreb.

Skive IK var tæt på et par gange, men langsomt overtog AB initiativet og Christian Gytkjær var meget tæt på, at gentage frisparkskunsttykket fra 2-1 sejren mod FC Roskilde, men Jonas Jensen i Skive målet fik reddet til hjørne.

Indskiftede Kristoffer Heeris headede Gytkjær fri kort efter, men lige på Jensen.

Så kom udligningen på et drømmehug af indskiftede Oliver Hansen (billedet) kort før tid.

Hansen, der havde afløst Brandis som højre back, trak ind i banen og fra kanten af straffesparksfeltet smadrede han bolden over i det lange hjørne. Et fantastisk mål og 1-1 og vild AB glæde.

Et AB mål af Oliver Hansen, som det nok vil tage ham mange træninger og kampe at gentage!

Med det uafgjorte resultat og FC Roskildes nederlag i Næstved var begge hold tilfredse efter kampen. Det efterlader FC Roskilde under stregen, med et point op til Skive IK og to til AB, mens Næstved nu kun har seks point til redning.

Næste runde mødes FC Roskilde og Skive IK, mens AB tager imod Vejle.

Det tegner meget spændende!

ABs hold: Nicolaj Bjerregaard, Mads Brandis (70. Oliver Hansen), Rasmus Thelander, Martin Fisch, Casper Andersen, Simon Okosun, Klaus Lykke (anf.), Lukas Lerager, Younes Namli - debut, tillykke (66. Kristoffer Heeris), Oliver Lund (46. Semere Haile, debut - tillykke), Christian Gytkjær

Advarsler: Casper Andersen og Klaus Lykke, AB samt én til Skive IK

Udvisninger: ingen

Mål: 41. min. 1-0 Kristoffer Nygaard, 89. min. 1-1 Oliver Hansen


20. maj 2012



 
ESP-consult - Avancerede, brugervenlige og søgemaskineoptimerede CMS løsninger.