top of page
Søg
  • Forfatters billedeAB Forever

En legende fylder 100 år

Man kommer ikke uden om Knud Lundberg. Han er en legende i dansk fodbold. Ja faktisk i dansk idræts historie generelt. I dag, 14. maj 2020 ville han være fyldt 100 år.


Knud Lundberg blev født den 14. maj 1920 i København, og døde i en alder af 82 år den 12. august 2002 i Gentofte. Knud Lundberg var forfatter, journalist, medicinuddannet og ikke mindst dansk sportsmand med stort S. Inden for dansk topidræt er Knud Lundberg legendarisk, da han formåede at spille sig på landsholdet i både fodbold, håndbold og basketball, og var blandt de 12 navne der i 2005 blev udvalgt til eliteidrættens sportskanon. En enkelt dag, spillede Knud Lundberg faktisk en kamp på hver af de tre landshold. 


AB historien for Knud Lundberg er lang. I en tid hvor det var sjældent med klubskifter, spillede Knud hele sin fodboldkarriere i AB. Her blev det til 5 danske mesterskaber, 40 landskampe med 27 af dem som anfører, 10 mål, og en deltagelse i sommer-OL i 1948 hvor Danmark fik bronze. Knud Lundberg huskes som en stor sportsmand med værdierne og hjertet på det rigtige sted. Efter OL huskes Knud for at have givet sin medalje til en holdkammerat der ikke var med til bronzekampen.


Berlingske. Foto: Jesper Gottschalch

Knud Lundberg var kendt som ”Doktoren” blandt sine holdkammerater i AB, og må siges at være en sand AB legende med over 21 år i klubben. Han var at finde på både fodboldholdet, cricketholdet og i en kort periode også på håndboldholdet. Knud Lundberg var aktiv i årene 1939 - 1960, og de 5 danske mesterskaber i AB var for årene 1943, 1945, 1947, 1951 og 1952.


Knud Lundberg var høj og særdeles intelligent. Den manglende hurtighed kompenserede han for med sit høje tekniske niveau og sit gode blik for spillet. Knud Lundberg opfandt også indendørs fodbold, og her var netop de tekniske færdigheder en fordel for den dygtige atlet.


Ikke nok med Knud Lundberg blev optaget i Sportens Hall of Fame ved etableringen i 1992, han blev også det første optagne medlem på Akademisk Boldklubs Wall of Fame.

198 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Formanden tager orlov

Grundet travlhed i det private har vores formand Kasper valgt at tage orlov fra posten det næste stykke tid. “Jeg er kommet til den erkendelse, at jeg har gang i for mange projekter pt. til at give AB

Medlemskort 2024

Året er skiftet og det er tid til et nyt medlemskort for vores mange medlemmer. Det fysiske medlemskort giver dig adgang til de mange fordele, du har som medlem af AB Forever. Tidligere har vi printet

Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2024

Generalforsamlingen afholdes i år 25. januar 2024 kl. 19. Generalforsamlingen afholdes i AB Sportscafé, Skovdiget 1, 2880 Bagsværd. Du være medlem af AB Forever for at deltage i generalforsamlingen. D

bottom of page