top of page
Søg
  • Forfatters billedeAB Forever

Fanbar før HIK-kamp var en succes

I fredags arrangerede AB Forever en pre-match hyggesession lige uden for Gladsaxe Stadion. Her var der fadøl til de voksne og sodavand til de mindste. Der blev talt på kryds og tværs og der var mange ansigter, som vi i fanklubben ikke har set før. Fantastisk!

Direktør i AB A/S var forbi og trak lod om en signeret trøje, vi solgte t-shirts og havde lavet en quiz, hvor man kunne blive klogere på fanklubben og dens arbejde.

Det er bestemt ikke sidste gang vi laver sådan et arrangement, så husk at hold øje med vores medier for næste arrangement.


Quizzen, hvor man kunne vinde en t-shirt, havde mange udfordrende spørgsmål. Nedenfor har vi samlet svarene:


Spørgsmål 1: Hvilket år blev AB Forever stiftet? Svarerne var en smule spredt. Lige fra 1993 til 2014. Det rigtig svar er 1995 (17. august). I forbindelse med vores 20 års jubilæum fredede AB A/S nr. 12 til AB Forever, som ”den bedste 12. mand”


Spørgsmål 2. Hvad koster et medlemskab i AB Forever?

Dette skabte ikke tvivl. 160 kr. årligt.


Spørgsmål 3: Hvad er AB Forevers formål?

Der var rigtig mange gode inputs. God stemning, støtte til spillerne, fest og farver, støtte festligt og fredeligt, at bakke AB op i medgang og modgang.

Som der står i vores vedtægter: ”Foreningens formål er at støtte AB på en festlig og fredelig måde, for derigennem at udbrede kendskabet til klubben i Danmark, samt gennem sociale aktiviteter for foreningens medlemmer at udbrede Fairfans ånd og væremåde (fredelig og tolerant sameksistens med andre fodboldfans).”


Spørgsmål 4: Hvor mange medlemmer er der i AB Forever?

Størrelsen på fanklubben skabte en del tvivl. Svarerne bød på alt lige fra 48 til 400. Fanklubben har skrivende stund 210 betalende medlemmer.


Spørgsmål 5: Nævn en fordel ved at være medlem af AB Forever:

Svarerne fra de fremmødte var 10% rabat på årskort, rabat på øl, fællesskab, rabat på merchandise og billet.

Som medlem af AB Forever får du mange fordele for kun 160 kr. årligt.

  • 10% rabat på køb af merchandise ved køb på min. 100kr. i AB-shoppen

  • Billigere øl og vand på stadion før, under og efter hjemmekampe

  • Rabat på deltagelse i AB Forever-arrangementer

  • 10% rabat på sæsonkort til AB's kampe

  • En gratis kamp pr. halvsæson

  • Billigere årshalstørklæde

  • Billigere busture


Spørgsmål 6: Kan alle blive medlem af AB Forever?

Et stort og rungende JA!


Spørgsmål 7 og 8: Hvor mange følgere har vi på Instagram? Og Hvor mange følger har vi på Facebook?

(Torsdag d. 17/8) – 689 på Instagram og 946 på Facebook.


Spørgsmål 9: Hvor mange er der i AB Forevers bestyrelse?

Det spørgsmål var interessant, for hvad virker det til udadtil. Svarerne bød på 2 til 7. Vi er 5 medlemmer af bestyrelsen anno 2023. Kasper som formand, Malene som næstformand, Tobias som kasserer og Thomas og Ann-Marie som menige medlemmer.


Spørgsmål 10: Hvor mange kvindelige forpersoner har der været?

Der er svaret 2. Gitte fra 2000 til 2003 og Charlotte fra 2003 til 2009


Spørgsmål 11: Er det frivilligt arbejde at være i bestyrelsen?

Ja, det er frivilligt arbejde at være i bestyrelsen. Den eneste "løn" vi får, er et sæsonkort, som er en del af vores samarbejdsaftale med klubben.


Spørgsmål 12: Skal man være medlem for at stå med AB Forever?

Her var der enighed blandt alle besvarelserne. Man behøver ikke være medlem for at stå sammen med AB Forever.


Spørgsmål 13: Kan du støtte AB Forevers tifokasse?

Ja, det kan man til enhver tid.


Vinderen blev fundet ved lodtrækning blandt tre personer, der alle havde 8 rigtige svar.



Husk, at du kan melde dig ind i AB Forever og få rabat på merchandise, sæsonkort, øl og vand på stadion, samt billigere busture. Udfyld formularen her: meld dig ind.

80 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Vælg årets fan og spiller

Sæsonen lakker mod enden, og det er traditionen tro tid til at kåre sæsonens fan- og spiller. Din stemme er afgørende for hvem der løber med priserne, for afstemningen er 100% bestemt af fansene. Vedk

Formanden tager orlov

Grundet travlhed i det private har vores formand Kasper valgt at tage orlov fra posten det næste stykke tid. “Jeg er kommet til den erkendelse, at jeg har gang i for mange projekter pt. til at give AB

Medlemskort 2024

Året er skiftet og det er tid til et nyt medlemskort for vores mange medlemmer. Det fysiske medlemskort giver dig adgang til de mange fordele, du har som medlem af AB Forever. Tidligere har vi printet

Comments


bottom of page