top of page
Søg
  • Forfatters billedeAB Forever

Udmelding fra AB Forever vedr. nyt ejerskab i AB A/S

Det er næppe gået nogens næse forbi, at AB A/S blev overtaget af en udenlandsk investorgruppe kaldet Five Castles Football Group LLC (FCFG).


Som udgangspunkt ville AB Forever foretrække et dansk, lokalt ejerskab, men vi er realister, og vi ved, at kapital er en større og større del af at kunne eksistere i moderne fodbold.

Det er ingen hemmelighed at AB A/S i mange år har været udfordret økonomisk, med besparelser på organisation og spillertrup til følge. Set i lyset af, at nu tidligere hovedaktionær Torben Oldenborg tidligere ved flere lejligheder offentligt har udtrykt behov for ny kapital i klubben, er vi ikke overraskede over den nye situationen.


Vi hæfter os ved at Five Castles Football Group LLC (FCFG) i medierne efter offentliggørelsen af salget har udtrykt stor respekt for klubben, dens historie, traditioner og værdier. De har også nævnt, at de ikke har købt AB for hurtig gevinst, men har tænkt sig at være ejere i mange år. Ligeledes har de givet udtryk for, at de ikke har i sinde at eje andre klubber end AB.

Vi har haft mulighed for at tale med ny CEO Erik Stover, som velvilligt har svaret på alle vores spørgsmål og bekymringer.


Sporene fra udenlandske ejere i danske fodboldklubber er grimme, men vi er positivt indstillede over for det nye ejerskab. De har sagt mange fornuftige ting indtil nu, og de skal have lov til at modbevise sig selv før vi ændrer holdning. Vores støtte til klubben og spillerne fortsætter derfor på samme høje, lidenskabelige niveau som hidtil.


Vi mener, at en klub er kendetegnet ved de ansatte, fans, frivillige og andre interessenter i klubbens nærhed. Det ændres ikke øjeblikkeligt med en ny ejerkreds. Derfor vil vi fortsætte samarbejdet med AB A/S og sørge for, at klubbens identitet lever længe endnu.

Vi ser frem til det nye ejerskabs investeringer og forhåbentlig udvikling, så vi kan vokse tilbage til noget af den storhed, der tidligere har omgivet AB.

Slutteligt håber vi at det nye ejerskab er åbne for samarbejde - både med os som officiel fanklub, men også med andre organiserede fans af AB.

Søborg, 30/11-2022

Bestyrelsen i AB Forever

894 visninger1 kommentar

Seneste blogindlæg

Se alle

Lørdag d. 23. september sætter ABs spilletrup sig i en bus for at tage turen over Storebælt. Kort efter følger fanbussen fyldt med AB-fans, der er klar til at synge holdet til sejr i den vigtige kamp!

I fredags arrangerede AB Forever en pre-match hyggesession lige uden for Gladsaxe Stadion. Her var der fadøl til de voksne og sodavand til de mindste. Der blev talt på kryds og tværs og der var mange

bottom of page